Vi søger en kundeservicemedarbejder til Danmarks bedste P-app

Nyheder - topbillede

Danmarks bedste parkeringsapp søger en
serviceminded kundeservicemedarbejder på deltid
(ca. 20-30 timer pr. uge)

Du er serviceminded, elsker at skrive og tale med mennesker og har teknisk
flair.

PARKPARK tilbyder Danmarks bedste og mest fordelagtige betalingsløsning for parkeringspladser gennem en app til Android og iOS.

Vi samarbejder med kommuner og private parkeringsoperatører i hele Danmark… og vi vokser…

Vi ønsker hele tiden at yde den bedst mulige service til både vores privat- og erhvervskunder, og vi søger derfor en kundeservicemedarbejder i København

Dine opgaver…

Hos PARKPARK har vi en aftale med Securitas, som yder first-line support til vores privat- og erhvervskunder kl. 8-20 på hverdage og kl. 9-15 i weekends.

Second-line support til Securitas står du for, sammen med first-line skriftlig support af private- og erhvervskunders henvendelser.

Endelig er der særlige opgaver ifm. nye erhvervskunder og erhvervsbrugere; fx oprettelse af dem i vores systemer, sende dem velkomstpakker, følge op og byde dem velkommen over telefonen for at sikre, at de kommer godt i gang. Dertil kan der komme andre former for databehandling og lettere kontorarbejde.

Platformen vi arbejder i, er egenudviklet og helt fremme som en af de bedste på markedet. Derudover benytter vi Freshdesk til skriftlige kundehenvendelser og Asana til projektstyring og Slack til intern kommunikation.

Du har…

… god teknisk forståelse. PARKPARK er et rent digitalt selskab, og vi tilbyder en betalingsapp til bl.a. parkering, og det vil derfor være et krav, at du har en god forståelse for teknikken bag, uden at du behøver være tekniker. Men du har sikkert en af de allernyeste iPhones eller Android telefoner, og du er god på en computer.

Du har højt humør, anser dig selv for at være dygtig og behagelig at arbejde sammen med, og du taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Vi tilbyder…

… et godt fast deltidsjob hos PARKPARK med reference til vores COO. Vi regner med, at vi kan lægge beslag på dig 2-3 dage om ugen. Eller det kan være en fordeling af timerne hver formiddag i stedet.

Vi er fleksible for, hvordan du ønsker at fastlægge timerne. Dog ved vi erfaringsmæssigt, at der er lidt mere pres på mandag, torsdag og fredag formiddag. Arbejdstiden tilrettelægger vi derfor efter aftale.

Vi regner med, at du kan starte hurtigst muligt.

PARKPARK er et selskab der, indtil for nyligt, har haft til huse i Aalborg, men for nyligt er blevet overtaget af Cartime Technologies i Søborg. Vi er som nævnt, et mindre men agilt selskab med eget udviklerteam og egen teknologi. Vi har et hyggeligt miljø og en flad organisation.

PARKPARK tilbyder Danmarks bedste og billigste parkeringsapp, og har aftaler med kommuner og privatejede parkeringspladser i hele landet.

Vi tilbyder en stilling med stor frihed i et lille og velfungerende team og med mulighed for at arbejde hjemmefra noget af tiden.

Har du spørgsmål, så kontakt COO Michael Buch Sandager på 2342 0558

Send din ansøgning til mbs@parkpark.dk

Vi forventer at gennemgå ansøgninger successivt, og inviterer løbende til samtaler.

 

Med venlig hilsen

© Copyright 2021. All Rights Reserved