PARKPARK SKIFTER TØJ OG FORBEDRER APP’EN
Vi har igennem et stykke tid arbejdet på at introducere et nyt design til PARKPARK app’en og PARKPARK’s skiltning i gadebilledet. Valget er faldet på et flot rødt/hvidt design, og vi er glade for at kunne præsentere en splinter ny forbedret PARKPARK app i nye farver.
NYE FUNKTIONER I APP’EN
Når du har installeret version 5.0 vil du opleve disse forbedringer og ændringer:
- Din position er markeret af en lille blå bil
- Et væsentligt forbedret kort med hurtigere søgning,
- Mulighed for at skifte mellem kort- og satelitvisning
- Mulighed for visning af handikapparkeringspladser.
- Ny og langt mere brugervenlig menu hvor de primære informationer og funktioner er placeret i top og bund så de er let tilgængelige.
- Vi introducerer en ’Indbakke’, hvor dine PUSH beskeder og SMS’er gemmes. Det er et ønske fra flere brugere at man kan se reminders og ind/udkørsel af P-pladser med automatisk nummerpladelæsning.
Har du feedback, ønsker eller ideer, så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til kundeservice@parkpark.dk
HVORFOR NYT DESIGN? OG HVORFOR RØDT/HVIDT?
Der er gennemgående to årsager, dels er det mere iøjnefaldende i gadebilledet end det lyseblå design vi har kørt med hidtil, og det har været et ønske fra mange brugere at de lettere kunne få øje på PARKPARK skiltene ude i gadebilledet. Men derudover er PARKPARK faktisk den eneste 100% danskejede parkeringsapp i Danmark, og det vil vi også gerne signalere på denne måde.