PARKPARK INDGÅR FORLIG MED FORBRUGEROMBUDSMANDEN
PARKPARK ønsker at markedet for betaling af parkering skal være gennemsigtigt, og frem for alt så billigt som muligt til glæde for forbrugerne!
Vi synes, at vores konkurrenter tager for høje priser for at formidle en betaling for en parkering.
Vi synes at konkurrenterne lever højt på at parkering er et lavinteresseområde for de fleste forbrugere, og derfor gør de hvad de kan for at skjule, hvad det reelt koster at bruge deres tjenester.
Det har vi gjort op med hos PARKPARK!
Ved at indføre et forudbetalt koncept, på linje med hvad fx Rejsekortet, Lotto eller telebranchen benytter, kan vi tilbyde nu Danmarks billigste parkerings-app.
Prepaid er en forudsætning for at gøre det billigere
Første juli ændrede PARKPARK handelsbetingelser fra ad-hoc betaling til forudbetaling. Det har vi gjort for at minimere transaktionsomkostningerne, så vi kan tilbyde parkering til 1 kr. i formidlingspris. Det er op til 10-15% billigere end andre parkerings-apps!
Inden vi gennemførte ændringen, rådførte vi os med vores advokat som mente at processen var i overensstemmelse med lovgivningen. Derpå varslede vi kunderne gennem emails og SMS, iht aftalelovens bestemmelser om lovligt varsel.
Der har aldrig været tale om betaling eller gebyr for noget. Det har hele tiden være kundens penge, som blot stod på Parkeringskontoen hos PARKPARK. Ordningen indeholder fuld gennemsigtighed for kunderne, som selv kan gå ind i app eller på hjemmeside og tanke op/tilbageføre/justere og vælge automatisk optankning til/fra.
Efter ændringen trådte i kraft har rigtig mange kunder været glade for ordningen, og nogle har valgt at få pengene tilbage. Det har de fået, naturligvis helt uden diskussion eller omkostning.
Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen
I august fik vi så en henvendelse fra Forbrugerombudsmandens kontor vedr. ændringen, og vi indgik i dialog. I september skrev forbrugerombudsmandens kontor, at de mener at ændringerne var af en sådan karakter, at det kræver et aktivt samtykke fra kunderne.
PARKPARK gik derfor i dialog med Forbrugerombudsmandens kontor og har efterfølgende iværksat en proces der skal sikre, at de kunder der ikke har givet aktivt samtykke via app eller hjemmeside får returneret beløbet.
PARKPARK påtager sig naturligvis det fulde ansvar for denne proces og vi beklager overfor de af vores kunder, der har været berørt af ændringerne.
Ændringerne har ingen betydning for PARKPARK. De kunder der ønsker det, får pengene tilbagebetalt, og mens rigtig mange er rigtigt glade for Prepaid konceptet og de lave priser.
Kunder er glade for Danmarks billigste parkering
Tilbage står endvidere, at PARKPARK har den største kundetilgang nogensinde. Hver dag signer mange nye kunder op til at bruge PARKPARKs app fordi de kan se at der er penge at spare.
Kundetilgangen er faktisk 5-10 gange større nu end den var før Corona krisen, og der er flere parkeringer nu end nogensinde.