Danmarks smarteste parkeringsapp søger Danmarks dygtigste telesælgere til erhvervsvirksomheder
(ca. 15-37 timer pr. uge)(udgående canvas opkald)
Du er en god sælger, elsker at tale med mennesker, har teknisk flair og er resultatorienteret.
Du har allerede bevist at du kan sælge og kan fremvise gode resultater.
PARKPARK tilbyder Danmarks smarteste og mest fordelagtige betalingsløsning til virksomheder for parkeringspladser gennem en app til Android og iOS. Vi adskiller os fra vores konkurrenter ved at være den markedets smarteste parkeringsapp. Derfor introducerer vi løbende nye tjenester som Find Parkering og Auto Stop. Vi udnytter den seneste teknologi og bruger Big data og AI.
PARKPARK er integrereret med alle gængse sagsstyringssystemer og bidrager til en enklere hverdag for medarbejdere i virksomheder ved hjælp af automatisering, så P-udgifter konteres korrekt.
Vi samarbejder med kommuner og private parkeringsoperatører i hele Danmark… og vi vokser…
Vi ønsker hele tiden at yde den bedst mulige service til både vores privat- og erhvervskunder. Vi vokser ikke mindst hastigt på erhvervssegmentet og søger derfor telesælgere til at styrke vores erhvervssalgsafdeling.
Dine opgaver…
Udgående canvas opkald til erhvervsvirksomheder med mere end 10 biler og med parkeringer i hele Danmark. Vi er dygtige til at tage os af virksomheder med mange biler og parkeringer i de store byer i Danmark, og de er alle potentielle til en aftale på erhvervsparkering hos PARKPARK.
Din opgave, vil være at kontakte de virksomheder, og forklare dem om fordelen ved en erhvervsaftale hos PARKPARK. Vi har en række USP’er, både i forhold til de nærmeste og vi kan tilbyde ret store besparelser for erhvervslivet.
Leads finder du i vores CRM system og når du har landet din nye kunde sender du den videre til vores onboarding team, som tager den videre dialog og er dygtige til at yde en høj grad af service.
Du har…
… god teknisk forståelse. PARKPARK er et rent digitalt selskab, og vi tilbyder en betalingsapp til bl.a. parkering, og det vil derfor være et krav, at du har en god forståelse for teknikken bag, uden at du behøver være tekniker. Men du har sikkert en af de allernyeste iPhones eller Android telefoner, og du er god på en computer.
Du har højt humør, anser dig selv for at være dygtig og behagelig sælger du er rar at arbejde sammen med, og du taler og skriver flydende dansk og engelsk.
Vi tilbyder…
… et godt fast hel- eller deltidsjob hos PARKPARK med reference til vores CCO. Vi regner med, at vi kan lægge beslag på dig 2-3 dage ila ugen. Eller det kan være en fordeling af timerne hver formiddag i stedet.
Vi er fleksible for, hvordan du ønsker at fastlægge timerne. Arbejdstiden tilrettelægger vi derfor efter aftale.
Vi regner med, at du kan starte hurtigst muligt.
PARKPARK er, som nævnt, et mindre men agilt selskab med eget udviklerteam og egen teknologi. Vi har et hyggeligt miljø og en flad organisation.
PARKPARK tilbyder Danmarks smarteste og billige parkeringsapp, og har aftaler med kommuner og privatejede parkeringspladser i hele landet.
Vi tilbyder en stilling med stor frihed i et lille og velfungerende team og med mulighed for at arbejde hjemmefra noget af tiden.
Har du spørgsmål, så kontakt os på info@parkpark.dk
Vi forventer at gennemgå ansøgninger successivt, og inviterer løbende til samtaler.
Ledige stillinger
Telesælgere til erhvervskunder
Vi søger de dygtigste telesælgere til Danmarks smarte og hurtigst voksende P-app.