Vi søger en kundeservicemedarbejder til Danmarks smarte P-app

Nyheder - topbillede

Danmarks smarteste parkeringsapp søger en
kundeservicemedarbejder (ca. 20 timer pr. uge)

Er du udadvendt, imødekommende og liger det naturligt for dig at yde god service?

Bliver du tændt af at ændre en utilfreds kunde til en tilfreds kunde?

Har du teknisk flair? og elsker din nye iPhone eller Android smartphone?

…Og søger du efter et flesibelt job på halvtid?

PARKPARK tilbyder Danmarks smarteste og mest fordelagtige betalingsløsning for parkeringspladser gennem en app til Android og iOS.

Vi samarbejder med kommuner og private parkeringsoperatører i hele Danmark… og vi vokser…

Vi ønsker hele tiden at yde den bedst mulige service og hjælpe de af vores kunder der har brug for support. Vi har samarbejde med Securitas der yder telefonsupport hver dag i tidsrummet 8-20 og i weekends. Din opgave bliver todelt:

  • dels at yde 2. line support til Securitas
  • og dels at yde skriftlig support til vores kunder.

Dine opgaver…

Kunderne, henvender sig til os når de har et problem: De kan ikke logge ind på appen, de har et teknisk spørgsmål, spørgsmål til priser eller de har et andet spørgsmål om deres betalingsparkering.

Din primære opgave, vil være at blive superbruger på vores systemer og hjælpe vores kunder og ikke mindst yde second line support til Securitas. En stor del af din tid vil gå med skriftlig og mundtlig korrespondance med kunderne, og du får rig mulighed for udfordre dine evner inden for service i en stilling med tekniske og juridiske kompetencer. Det vigtigste er dogm at du er imødekommende i din kommunikation og møder kunderne i øjenhøjde.

Du samarbejder med dygetige IT-udviklere, bogholderiet og med salg.

Du har…

… god teknisk forståelse. PARKPARK er et rent digitalt selskab, og vi tilbyder en betalingsapp til bl.a. parkering, og det vil derfor være et krav, at du har en god forståelse for teknikken bag, uden at du behøver være tekniker…
…men du har sikkert en af de allernyeste iPhones eller Android telefoner, og du er god på en computer.

Du har højt humør, anser dig selv for at være dygtig og behagelig sælger du er rar at arbejde sammen med, og du taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Vi bor…

…i superlækre lokaler hos Andersen Biler i Gladsaxe.

Vi tilbyder…

… et godt fast deltidsjob hos PARKPARK med reference til vores direktør. Vi regner med, at vi kan sammen kan fordele de 20 timer på 3-4 dage om ugen, primært hver formiddag. Erfaringsmæssigt ved vi, at der er lidt mere pres på mandag formiddag end de øvrige dage i ugen. Vi mødes vi hver torsdag morgen virtuelt til et ugentligt morgenmøde. Arbejdstiden tilrettelægger vi derfor efter aftale.

Vi regner med, at du kan starte hurtigst muligt.

PARKPARK er, som nævnt, et mindre men agilt selskab med eget udviklerteam og egen teknologi. Vi har et hyggeligt miljø og en flad organisation.

PARKPARK tilbyder Danmarks smarteste og billige parkeringsapp, og har aftaler med kommuner og privatejede parkeringspladser i hele landet.

Vi tilbyder en stilling med stor frihed i et lille og velfungerende team og med god mulighed for at arbejde hjemmefra noget af tiden.

Har du spørgsmål, så kontakt os på info@parkpark.dk

Vi forventer at gennemgå ansøgninger successivt, og inviterer løbende til samtaler.

 

Med venlig hilsen

© Copyright 2021. All Rights Reserved