Sådan bruger PARKPARK lokationsdata

 

I kølvandet på den omstridte debat omkring app’s brug af lokationsdata, ønsker vi hos PARKPARK at være så gennemsigtig som overhovedet muligt for på den måde at skabe tryghed for vores kunder.

Hos PARKPARK bruger vi lokationsdata til at lokalisere, hvor kunden er, når kunden har PARKPARK app’en åben. Vi identificerer kundens position og viser, hvor der er en parkeringsplads i nærheden, hvor kunden kan betale med PARKPARK. Vi identificerer kundernes position udelukkende til dette formål og kun når app’en er i brug.

Når PARKPARK app’en installeres, spørger vi kunden, om vi må bruge positionering når, app’en er i brug. Andre apps, bl.a. mange af Googles og Apple’s apps, eller fx vejr- og navigationsapps, bruger positionering – også når, app’en ikke er i brug. Disse apps kan så tracke kunderne når som helst og hvor som helst. Det kan og det vil PARKPARK ikke! Vi vil kun bruge positionering, når app’en er i brug – og vi kan og vil ikke identificere vores kunders position og færdsel udover til dette formål.

Lokationsdata uden bekymring
Derudover vil vi endeligt gerne understrege, at PARKPARK aldrig videresælger eller videregiver kundedata af nogen art til 3. part – hverken demografiske data eller som omtalt her, tracking- og geodata, medmindre kunden udtrykkelig har accepteret dette.

Brug af PARKPARK geopositionering har kun til formål at gøre det nemt for vores kunder at finde en P-plads og betale for parkering. Enhver kunde hos PARKPARK kan derfor fortsat indstille mobilen til at tillade positionering for PARKPARK app’en under brug uden bekymring.

Har du spørgsmål til dette, er du altid velkommen til at kontakte os på mail: kundeservice@parkpark.dk.

PARKPARK persondata- og GDPR-politik kan du finde nederst her på siden.

© Copyright 2021. All Rights Reserved