Vi er blevet opmærksomme på, at der i øjeblikket cirkulerer falske e-mails og sms’er om parkering og betalingskrav. Beskederne kan f.eks. omhandle en angiveligt ubetalt parkering eller faktura og opfordre dig til at betale via et link.
Svindlerne kan udgive sig for at være en parkeringsudbyder eller en anden virksomhed – og i nogle tilfælde nævnes ParkPark, mens ParkPark slet ikke indgår i andre tilfælde.
ParkPark sender aldrig betalingslinks via e-mail eller sms.
Hvis du modtager en besked, som du er usikker på, anbefaler vi, at du ikke klikker på links eller deler personlige oplysninger.
Er du i tvivl om, hvorvidt en besked er ægte, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice eller sende et skærmbillede af beskeden til kundeservice@parkpark.dk. Vi hjælper gerne med at vurdere, om beskeden er legitim, og om den har relation til ParkPark.
Tak, fordi du hjælper med at beskytte dine personlige oplysninger.