PARKPARK solgt: Nye ejere sigter mod profitabel vækst

PARKPARK

PARKPARK, der driver Danmarks bedste og billigste app til betalingsparkering har fået nye ejere.

PARKPARK bliver fremover en del af CARTIME TECHNOLOGIES A/S, som i dag driver app’en CARTIME.

PARKPARK fortsætter som selvstændigt brand, og kunderne vil fortsat kunne bruge deres app som hidtil.

Med de nye ejere er det planen, at PARKPARK skal vækste sine aktiviteter i Danmark, ved dels at opnå større dækning på primært private og offentlige p-pladser samt levere endnu bedre p-løsninger og mobilitetsløsninger til erhvervslivet og private kunder.

Formand for bestyrelsen i CARTIME TECHNOLOGIES A/S, Frank Haaning Høj udtaler:

Vi ser et stort potentiale i PARKPARK. Deres parkerings-app og IT-platform er meget velfungerende og opleves generelt af kunderne som meget brugervenlig og som en af markedets bedste betalingsapps til parkeringer. Vi ser derfor et stort potentiale og da muligheden opstod for at købe PARKPARK var vi ikke i tvivl om det det var den rigtige beslutning.

Tidligere direktør for Cartime, Søren Kirk Josefsen, er overbevist om, at købet af PARKPARK bliver en god investering:

PARKPARK’s forretning har vist en meget positiv udvikling i andet halvår 2022 og starten af 2023. Når PARKPARK nu bliver en del af CARTIME, giver det en række interessante strategiske forretningsmuligheder og synergier som gør, at den kombinerede virksomhed på relativ kort sigt vil have udsigt til en attraktiv profitabel vækst. Jeg glæder mig til denne nye rejse samarbejde med PARKPARK’s ledelse og medarbejdere.

Direktør fortsætter

Michael Buch-Sandager, der har været direktør i PARKPARK siden 2019, overtager ledelsen af begge virksomheder.

Jeg glæder mig til samarbejdet og til at PARKPARK bliver en del af CARTIME. PARKPARK og CARTIME har et godt strategisk fit, som jeg mener giver basis for en fortsat positiv udvikling af den nuværende forretning samt en række nye attraktive forretningsmuligheder.

De tidligere ejere får udelukkende en rolle som rådgivere i overgangsfasen. PARKPARK så første gang dagens lys i 2013 og blev stiftet af Per Moesgaard og Mads Peter Veiby, men begge er helt ude af den nye ejerkreds og ledelse. De vil alene bistå med at få driften godt i gang på nye hænder.

FAKTA

CARTIME leverer GPS-baserede mobilityløsninger, herunder en app til betalingsparkering med automatiseret start og stop. Mange bilister glemmer hver dag at stoppe igangværende betalingsparkeringer, hvilket medfører betydelig overbetaling. Automatiseret stop giver derfor væsentlige besparelser, som har særlig stor værdi for virksomheder med mange servicebiler og et stort parkeringsomfang i byer med betalingsparkering.

PARKPARK leverer en af markedets førende og billigste app til betalingsparkering til både erhvervslivet og private. PARKPARK fungerer som rejsekortet, taletidskort eller lignende betalingsløsninger med forudbetaling. Det er én af årsagerne til, at PARKPARK kan tilbyde langt billigere parkering end konkurrenterne. Kunderne kan benytte Dankort, kreditkort eller MobilePay i app’en.

PARKPARK kan bruges i hele landet

© Copyright 2021. All Rights Reserved