Parkering-i-Københaven-med-mobilparkering

Du skal bruge mobilparkering det hjælper miljøet

Og fordi det er det vores firma lever af! Sådan kunne det umiddelbart være logisk at tænke, og jeg erkender blankt at jeg da foretrækker hvis du betaler med PARKPARK når du parkerer, men lige her vil jeg fokusere på hvorfor det er godt at anvende mobilteknologi og i det hele taget moderne teknologi når du parkerer din bil, i bred almindelighed, uanset om du bruger PARKPARK, hvad jeg selvfølgelig håber, eller du anvender en af vores konkurrenter.

El- og hybridbiler vil over tid erstatte biler med forbrændingsmotor, hvor lang tid der går er jeg ikke kvalificeret til at gætte på, men uanset hvor optimistisk man måtte være og hvor meget virksomheder og det offentlige investerer deri, kommer der hurtigt til at gå 10 år inden bilparken er udskiftet, og i al den tid vil diesel og benzinbiler skulle parkere i byzoner, og dermed forurene i byerne. For et par år siden undersøgte man hvor lang tid den gennemsnitlige bilist brugte på at finde en parkeringsplads, og det blev til chokerende 54 timer (Vi bruger to dage årligt i jagten på parkerings-pladser). Det har Københavns Parkeringsenhed gjort en indsats for at forbedre, og her anvendes blandt andet data fra mobilparkeringsapps og mange andre kilder for at vi i fællesskab kan bringe det tal ned.

Ikke alle mobilparkeringapps guider til ledig parkering, og hos PARKPARK har vi valgt at vente til de fælles data vi får er mere præcise, men det ændrer ikke ved at vi, sammen med de øvrige udbydere af mobilparkering, er en medspiller af betydning i forhold til at nedbringe udledningen af kuldioxid i byerne, noget der ikke er muligt når man betaler med kreditkort eller kontanter.

Jamen hvor stor en betydning kan det dog have… Vi redder ikke planeten med mobilparkering, men vi kan gøre en forskel på et lille område, og det er summen der tæller, og hvis man forestiller sig at samtlige 160.000 bilister i København halverede den tid der går med at finde parkeringsplads, ville det blive 160.000 døgn mindre udledning.